Hvis du er fascineret af bygninger, konstruktioner og arkitektur, så bør du måske overveje en karriere som arkitekt. Arkitekter fylder meget mere i vores liv, end vi går og lægger mærke til. Der er nemlig dem, der tegner og designer alle de bygninger, vi bruger hver eneste dag. Uanset om det er dit hus, en skole, en kontorbygning eller andet, så har der med al sandsynlighed siddet en arkitekt og tegnet husene.
Hvordan bliver man arkitekt? For at blive arkitekt, så skal du som minimum læse en bachelor i arkitektur et sted i Danmark. Der er to steder i Danmark, hvor man kan læse til arkitekt. Det ene sted er AARCH i Aarhus, imens det andet er Det Kongelige Akademi, der ligger i København. På begge uddannelsessteder kan man udover en bachelor også læse en kandidat.
På arkitektskolen i Aarhus, altså AARCH, kan man udelukkende komme ind ved hjælp af kvote 2 ansøgninger. De bruger altså ikke gennemsnit fra din gymnasiale eksamen, som man ser så mange andre steder. I stedet er det optagelsesprøver, der afgør, hvem der bliver optaget på skolen.
På Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering skal man have et et gennemsnit (2021) på 10,7 for at komme ind, hvilket må siges at være et højt krav.